Husby Klit

Husby Klit i Husby klitplantage i Vestjylland

Husby Klit er en ca. 14 km lang klitrække med op til 24 meter høje klitter ud til Vesterhavet. Den går fra den delvis tørlagte Vest Stadil Fjord mod syd og til i nærheden af Nissum Fjord mod nord. Området ligger i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

Husby Klit bestod tidligere af flere rækker af klitter mellem havet og fjorden, men havet har i de senere år nedbrudt kysten, så det har været nødvendigt at bygge et sikringsdige i beton, for at sikre området mod stormfloder. Diget er dækket af sand og tilplantet med marehalm, så det kun er formen der indikerer at det er menneskeskabt. Lige bag selve klitområdet mod nord finder man Husby Klitplantage.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy